Har du en lille dataindsamler i maven? Så er du måske vores nye Power BI udvikler

Kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt team, i en spændende virksomhed i vækst? Så er du måske vores nye kollega.

Hos NAV-Vision arbejder vi målrettet på at skabe en af landets bedste arbejdspladser indenfor Microsoft Dynamics NAV partnerkanalen. Vi har ikke travlt med at blive de største, men at bygge en solid og velfungerende Microsoft Dynamics NAV partner baseret på kompetente og kundeorienterede medarbejdere der brænder for at gøre en forskel hver eneste dag.

Din hverdag vil bestå i

Du vil i tæt samarbejde med vores konsulenter blive ansvarlig for omdannelse af data til rapportering, indsigt og værdifuld viden, der kan understøtte beslutninger hos vores kunder. Det vil indebære både udvikling af helt nye rapporteringsløsninger og løbende behov for teknisk support, sparring og udbygning af kundernes BI-løsninger.

Du bliver involveret i dialog og behovsafdækning på alle niveauer i virksomhederne, og herunder specielt de tekniske løsningsanbefalinger baseret på kundernes forskellige datakilder.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • deltage i teknisk behovsanalyse og løsningskoncept
  • deltage i teknisk installation og opsætning af BI-løsninger og værktøjer hos vore kunder
  • udvikle og teste dataintegrationer mellem forskellige datakilder og BI-løsninger
  • udvikle og teste funktioner, dashboards og rapporter i Microsoft Power BI og DAX

Vi forventer
En medarbejder, der har styr på virksomheders værdikæde. Du kan være nyuddannet, eller besidde en controllerstilling i dag. Du skal være nysgerrig på at lære nyt, og elske at arbejde med strukturering af data, samt Microsoft Excel.

Har du kendskab til nedenstående, vil det være en fordel, ellers står vi klar med den nødvendige uddannelse, hjælp og sparring.

  • SQL Server og Microsoft BI Stack (SSIS, SSAS, SSRS)
  • Data Analysis Expressions (DAX)
  • Datawarehouse
  • Power Pivot
  • JetReports
  • Microsoft Power BI

Om os

Vi ligger stor vægt på at man som medarbejder i NAV-Vision brænder for at tage ansvar og er med til at skabe et godt socialt og fagligt miljø i forhold til både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere. Vi har et godt arbejdsmiljø blandt kollegaer i en spændende og dynamisk virksomhed med “højt til loftet” i moderne og centralt beliggende kontorfaciliteter i Aalborg og Viborg.

Vi tilbyder fleksible og særdeles attraktiv løn og ansættelsespakke, samt kantineordning.

Lyder ovenstående interessant – og kunne du tænke dig at blive en del af NAV-Vision og vores stærke team så send ansøgning til job@nav-vision.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Konsulentchef Ole Husted på tlf.nr. +45 4130 8708.

Der er ingen formel deadline for ansøgninger, men vi kalder løbende interessante kandidater til samtaler og besætter stillingen, når vi mener at have fundet den rette.

Vi anvender cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden. Ved at få vist hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.