Microsoft Dynamics NAV/BC Systemudvikler

Er du Microsoft Dynamics NAV/Business Central Systemudvikler og kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt team, i en spændende virksomhed i vækst? Så er du måske vores nye kollega.

Hos NAV-Vision arbejder vi målrettet på at skabe en af landets bedste arbejdspladser indenfor Microsoft Dynamics NAV partnerkanalen. Vi har ikke travlt med at blive de største, men at bygge en solid og velfungerende Microsoft Dynamics NAV/Business Central partner baseret på kompetente og kundeorienterede medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel hver eneste dag.

Hos NAV-Vision får du nogle af de dygtigste og bedste kollegaer, som allerede er førende indenfor de nyeste teknologier, når det gælder Microsoft ERP-systemerne Dynamics NAV og Business Central. Vi har et udviklingsteam, hvor samarbejdet er i fokus og fagligheden høj.

Sammen med udviklingsteamet vil din hverdag bestå i

Som Microsoft Dynamics NAV/BC Systemudvikler hos NAV-Vision bliver du i tæt samarbejde med de øvrige konsulenter og systemudviklere ansvarlig for implementering og løbende driftssupport hos en lang række kunder.

Rollen indebærer således både implementering af helt nye Microsoft Dynamics NAV/BC eller Business Central løsninger og det løbende behov for support, sparring og udbygning af kundernes løsninger.

Du bliver involveret i dialog og løsningsdesign i virksomhederne og den efterfølgende etablering og implementering.

Dine kommende arbejdsopgaver

Hos os bliver din arbejdsdag centeret omkring de nyeste Microsoft teknologier indenfor ERP-området – værktøjerne indeholder bl.a.: AL, CAL, VSCode, MSSQL, Azure platform, Devops, GIT, PowerApps mm.

  • Udvikling af kundespecifikke løsninger i Microsoft Dynamics NAV/BC og integrationer
  • Deltagelse i analyser for løsningsdesign og datakonvertering
  • Løbende driftssupport og udbygning af vore kunders løsninger

Hvis du også har erfaring og interessen indenfor følgende, kan arbejdsopgaverne også indholde:

  • Mulighed for deltagelse i installation og opsætning af Microsoft Dynamics NAV/BC
  • Mulighed for at afvikle lettere konsulent- og projektopgaver

Dine kompetencer

Vi søger medarbejdere, der har styr på udvikling af funktionalitet i og udenom Microsoft Dynamics NAV/BC. Et grundlæggende kendskab til forretningsprocesser vil klart være en fordel. Vi ser derfor gerne, at den ideelle kandidat har et solidt kendskab til og erfaring med bl.a. nogle af følgende discipliner:

  • Udvikling i Microsoft Dynamics NAV (versionerne 5.01 til Business Central)
  • Kendskab til flere af områderne salg, køb, lager, økonomi, produktion, service eller sag
  • Meget gerne erfaring med 3. parts moduler fra bl.a. Continia, Lessor mv.

Om os

Vi lægger stor vægt på, at man som medarbejder i NAV-Vision brænder for at tage ansvar og er med til at skabe et godt socialt og fagligt miljø i forhold til både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere. Vi har et godt arbejdsmiljø blandt kollegaer i en spændende og dynamisk virksomhed med “højt til loftet” i moderne og centralt beliggende kontorfaciliteter i Aalborg og Viborg.

Vi tilbyder fleksible og særdeles attraktiv løn og ansættelsespakke, samt kantineordning.

Skal du med på holdet?

Lyder ovenstående interessant – og kunne du tænke dig en uforpligtende dialog om at blive en del af NAV-Vision og vores stærke team så send ansøgning til job@nav-vision.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du naturligvis også meget velkommen til at kontakte Konsulentchef Ole Husted på tlf.nr. +45 41308708.

Vi anvender cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden. Ved at få vist hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.